Ikke for tøsedrenge
Hvor langt er der fra vejen ind til vandløbet?
Hvor hurtigt kan man løbe fra vejen og ind midt i skoven, hvis man bliver jagtet?
Disse, og mange andre spørgsmå,l har jeg været afsted for at finde svar på.
Corselitze skovene er blevet målt, fotograferet, løbet og cyklet igennem på kryds og tværs. Min familie har måttet stå for skud. Ikke i bogstaveligste forstand, selv om det i min næste krimi bliver omskrevet til en scene, hvor mænd med skarpladte våben jagter en anden. For det er ikke for tøsedrenge at skrive naturtro krimier. Og når nu jeg helst vil have, at det ikke kun er mig, der går forbi det store træ og tænker: “Der kunne være sket et mord her,” så kræver det en hel del research.
Klatren i træer, spring over vandløb og løb gennem brændenældefyldte stier. Jeg ønsker nemlig ikke at mine læsere skal sidde og tænke: “Det her er jo fuldstændig urealistisk. Det kunne aldrig ske i virkeligheden.” Og derfor kræver det en hel del feltarbejde, også selv om jeg kender de omgivelser, jeg skriver om.
For selv om jeg har gået en tur tusind gang, hvor lang tid tager det så at løbe den? Med nogen i hælene?
Men det er sjovt. Ikke kun for mig. Hele familien hygger sig med min grundige research.
Jeg håber læserne vil nyde at læse den, lige så meget som vi nyder at researche til den, og jeg nyder at skrive den.
