Fejden
Pia lå på knæ i det fugtige græs og undersøgte den afdøde. En fiskehejre fløj lavt over det næsten spejlblanke vand og et par ænder plaskede rundt få meter fra den døde krop. Lars stod med Pias taske og var klar til at række hende de ting, hun havde brug for. Betjentene, der ankom først, havde allerede sat afspærring op og var i gang med at afsøge området efter spor.
– Han er blevet skudt, det er der ikke tvivl om, sagde Pia og rystede termometeret. – Umiddelbart vil jeg sige, han døde et sted mellem klokken fire og seks i morges. Jeg har et mere nøjagtigt tidspunkt til dig, når jeg får ham ind til obduktion. Hun rejste sig op, børstede sine knæ. En solstråle blev opslugt af hendes mørke hår.
– Tak. Nogen chance for, at han kan have gjort det selv?
– Kan du få øje på noget skydevåben? Nej, under ingen omstændigheder. Pia så ud mod afspærringen, hvor en mand omkring de halvtres skændtes med betjenten. – Du må hellere gå derhen.
En Pia Holm og Lars Andersen kriminovelle.
