Sådan bliver en bog til
Gittemie Eriksen på vej ind i de hellige haller hos BoD
Det har været en travl sommer. Jeg nåede en uges ferie i Skotland med min familie (som du måske har set, hvis du følger mig på instagram), inden jeg fortsatte med redigeringen af min historiske spændingsroman om Kleopatra (mere om den senere, når jeg kender udgivelsesdato m.v.).
Her i begyndelsen af august var jeg et smut i Hamborg for at mødes med folkene fra BoD (Books on Demand), hvor min krimiserie med Pia Holm er udgivet. Det var et spændende møde, som I nok også kommer til at høre mere om senere.
Skønne og altid hjælpsomme Anne Sofie Kirketerp på kontoret hos BoD. Hun diskede op med en stor frokost.
For det jeg vil berette mere om lige nu, er at jeg fik overtalt dem til at vise mig, hvordan mine krimier bliver produceret. Og nu taler jeg ikke om den del af produktionen, der foregår på mit eget skrivebord, men hvad der sker, når boghandleren eller du som læser, bestiller en af mine bøger.
BoD er continental Europas største trykkeri. Rigtig mange forlag får trykt deres bøger der. Det betyder, at det er stort og der er mange mennesker ansat.
BoDs bedst sælgende bøger er udstillet i receptionen, så det er det første, man ser, når man kommer på besøg.
Det ganske særlige for BoD er, at de også har en afdeling, der tager sig af den del, der kommer før trykningen. Dvs den del du klarer selv, hvis du er selvudgiver der kan og vil det hele selv. Men de har også afdelinger med grafikere, korrekturlæsere osv., der kan hjælpe dig med det hele (hvis du betaler for det, selvfølgelig). De har stor gavn af at være så tæt på produktionen, så de kan gå ned og se bogen, de har været med til at lave, blive trykt.
En imponeret forfatter ser sine bøger blive trykt.
BoD har filialer i mange lande i Europa, men hovedkontoret og produktionen er i Hamborg, og det er her alle ansatte sidder, det meste af tiden.
Det var godt at få ansigt ikke kun på Anne-Sofie, Lisbeth og Bianca, som jeg har været på messer og til workshop sammen med, men også på Jens (grafiker) og de andre, som hjælper mig, hvis der opstår problemer undervejs.
Jeg havde en idé om, at der fandtes en maskine, som blev fodret med filer i den ene ende og så kom der en færdig bog ud i den anden ende. Det gør der ikke.
Bøgerne trykkes med en hastighed på ti kilometer i timen!
Hvis bogen er en paperback, sådan som de fleste krimier er, så bliver selve bogblokken (det der er inde i omslaget) trykt på en maskine, mens omslaget bliver trykt på en anden. Når omslaget er trykt, bliver det filmet, dvs at der bliver lagt et tyndt lag plastik ovenpå, så bogen kan holde til at blive læst i. Omslag og bogblok bliver herefter limet sammen og skåret til. Til sidst bliver bogen pakket i plastik og så er den klar til at blive pakket i kasser og sendt afsted.
Omslag til en hardcover bog, der er ved at blive limet.
Er bogen derimod en hardcover udgave, så er processen meget længere. Hvis alle siderne er med sort skrift og evt tegninger i sort, så bliver hele bogblokken trykt på en maskine. Men hvis der er farvesider i, bliver de trykt på en maskine og puttet ind i bogblokken (den billigste løsning) eller hele bogen bliver trykt på den “dyre” farvemaskine.
Herefter bliver bogblokken skåret til og enten limet (den billigste løsning eller garnet sammen og der kommer læsebånd i.
Bøger klar til at blive samlet
Omslaget er et helt kapitel for sig. Her bliver forsiden først trykt i farve og så bliver den limet på papstykker, en for forside, en for ryg og en for bagside, og filmet. Den bliver så presset i facon (rund ryg eller lige ryg) og sat sammen med bogblokken.
10 km trykt bog på rulle
Jeg har fået stor respekt for det store arbejde, der er i at producere en bog. Ikke kun på mit skrivebord, men også hos trykkeriet. Og det gør mig endnu mere harm over bunkerne af bøger, der bliver solgt for en halvtresser i supermarkedet. Men det er en helt anden historie…
Bøgerne er læsset på lastbilen og klar til at komme ud til læserne