Pia Holms 40 års fødselsdag
Hvis du har læst mine bøger, har du også stiftet bekendtskab med min kvindelige hovedperson, retsmediciner Pia Holm. Pia blev født den 14. april 1978 og derfor fylder hun nu 40 år.
Hvis du kender Pia, ved du også at hun ikke har haft et let liv, til trods for at det kan virke sådan på udenforstående.
Hun er blevet skældt ud for at være for letlevende og en anmelder har endda ment at hun skulle holde trusserne på. Mon der er anmeldere, der ha skrevet til Ian Fleming at James Bond skulle holde bukserne på? Eller til Jesper Stein om Axel Sten?
Det er naturligvis kønsdiskrimination af aller værste skuffe.
Jeg har fra starten af været meget bevidst om at Pia Holm ikke skulle have begrænsinger som mænd ikke ville have. Derfor redder hun sig oftest selv ud af de umulige situationer. Hendes mandlige makker, politikommissær Lars Andersen, får ikke mange muligheder for at spille helten på den hvide hest. Det er ikke ensbetydende med at han ikke forsøger, men Pia kan og vil selv. Hun har ingen forventninger om at der er nogen der kommer og redder hende. Hvilket hendes opvækst også vidner om.
Måske er du en af dem, der ikke kan lide at Pia er den hun er, men jeg håber naturligvis at du tilhører de mange, der har taget hende til dig, og at du derfor har lyst til at hjælpe mig med at fejre hendes fødselsdag. For jeg synes det er lidt af en bedrift at hun trods alt er i stand til at fejre sin 40. fødselsdag.
For at fejre Pias fødselsdag kan du udbrede kendskabet til hendes historie. Jeg har i anledningen 40% rabat på bøgerne med Pia, så du kan få fuldendt din samling eller købe et par ekstra til værtindegaver, venner eller familiemedlemmer, der mangler at stifte bekendtskab med Pia.