Om at skabe skrivetid
Jeg var kommet ind i en negativ har-ikke-tid-til-at-skrive-spiral. Jeg havde givet mig selv et par måneder, til at komme ordentligt ind i det nye job, men den ene dag tog bare den anden, uden jeg nåede at sætte mig til tasterne. Jeg var så sent hjemme til hverdag, at mange af de ting, jeg plejede at lave om aftenen, blev skubbet til weekenden. Så heller ikke weekenderne kunne frigøres til skrivetid.
Da min søn blev mere og mere utilfreds med sin skole, blev presset for at finde en løsning på familiens problematikker større. Han havde det ikke godt med at være så meget alene hjemme, når han havde det skidt og havde brug for at tale om tingene. 37 timers arbejdsuge, 3 timers transport om dagen og mange aftenmøder var ikke foreneligt med at min bedre halvdel oftere og oftere strandede på landevejen langt væk hjemmefra.
Vi diskuterede skoleskift, au pair, hushjælp og mange andre løsninger, før vi fandt en løsning, der kunne imødekomme hele familiens behov. Det betyder at jeg nu, for første gang siden jeg læste medicin, bor uden for Falster. Ingen af os var parate til at sige farvel til vores skønne landsted, så det agerer nu weekend- og feriebolig for børnene og mig.
Til hverdag bor vi i lejlighed i Sorø – med alle de muligheder og den frihed det giver at bo i en by. Min søn er i skole på 5 min og jeg er hjemme fra arbejde, 10 min efter jeg har fået fri.
Det har frigivet en masse skøn tid, som jeg før tilbragte på motorvejen, til at skrive. Min søn elsker friheden i, at legekammeraterne er lige om hjørnet, lommepengene kan brændes af i det tempo han har lyst til, fordi han ikke skal vente på at jeg har tid til at køre ham til byen – den er lige uden for døren. Bonusen er at der er indlagt motion i dagligdagen. Vi går og cykler til alt. Det er svært, når man bor på landet 10-15 km væk fra alt. Nu håber jeg bare, Pia Holm ikke bliver fornærmet over min flytning 🙂