Ny gratis kriminovelle
Jeg blev kontaktet af et stort ugeblad, der ville have mig til at skrive en novelle til dem. Det blev en spændende og lærerig proces. Først troede jeg nemlig, jeg skulle skabe et helt nyt univers. Derfor begyndte jeg at skrive om en ny karakter, der er poppet op i mit hoved flere gange, men som ikke rigtig passer ind i Pia Holms univers. Jeg skrev lidt om det til redaktøren og blev overrasket over det svar jeg fik tilbage.
Næh, hun ville have Pia Holm og Lars Andersen.
Halløjsa! Så var det jo meget nemmere, end jeg havde troet. Så jeg skrev løs. Den største udfordring var dog at ramme de få ord, jeg havde til rådighed. Det lykkedes til sidst, men en af de noveller jeg skrev, ville ikke klemmes ned på det antal. Jeg har derfor skrevet den færdig, redigeret og gjort ved, så nu kan du hente den gratis på saxo.com.