Jeg har afbestilt Jaguaren for at leve min drøm
Jeg var klar til at købe min drømmebil
Jeg stod med kuglepennen i hånden og havde netop sat den ved siden af det lille kryds på slutsedlen. Jeg var ved at opfylde en drøm, jeg havde haft, siden jeg som 5-årig gik tur med min mor i vores nye kvarter. Det var nu, jeg endelig skulle sætte mig bag rattet i min egen Jaguar. Men noget fik mig til at tøve. Jeg ved ikke, om det var min indre diskussion om hvor vidt bilen skulle være hvid, rød eller sort. Eller det at jeg ikke kunne få den slags sæder jeg gerne ville, hvis jeg ville have den udstyrsmodel, der passede mig bedst. Men jeg løftede kuglepennen fra slutsedlen, kiggede sælgeren i øjnene og sagde:
Nøglen var næsten min. Udstyret valgt.
“Beklager. Jeg skal ikke have en Jaguar nu.”
Nu tænker du sikkert, at jeg har brændt endnu en sikring – omtrent på størrelse med den røgen må have stået op af, da jeg sagde nej til en forlagskontrakt.
Sekundet før jeg løftede kuglepennen fra papiret poppede en tanke op i mit hoved. Der dannedes en forbindelse mellem noget Anne Skare sagde i en video, jeg havde set, og en samtale jeg havde haft med en klog konkollega. Og lige der gik det op for mig, at hvis jeg skrev under, betød det mange år endnu med lønslavejob og mit forfatterskab, der var henvist til aftener, weekender og ferier.
Jeg var nødt til at køre med ruden rullet ned for at få alle nuancer af V6-motorlyden med, da jeg prøvekørte en Jag
Lige der gik det op for mig, at jeg var villig til at ofre min drøm for at forfølge en endnu større drøm. Jeg ville hellere have mere frihed og fritid, så jeg kunne hellige mig mit forfatterskab, end jeg ville have min drøm opfyldt om at eje min egen Jaguar.
Jaguaren den skal nok komme, det er jeg sikker på. Der er bare en anden drøm der er vigtigere nu.
Ikke nu…men snart!