Ingen kvaler, selvudgiverne betaler
Kvaliteten er vi selv ansvarlig for som selvudgiver. Mens Dan Brown kan (burde) klandre oversætteren for manglende kommaer osv., har vi som uafhængige ikke andre at skyde skylden på end os selv. Og der står en hel hær af hjælpere klar til at plukke os for vores hårdt tjente penge.
Tag nu korrektur for eksempel. Mange selvudgivere bliver anklaget for ikke at få læst korrektur på deres udgivelser. Selv om vi har fået læst korrektur er der også forskel på kvaliteten af denne (har jeg erfaret på den hårde måde). Bare fordi folk tilbyder sig som korrekturlæsere og har et smart firmanavn i ryggen, er det ikke det samme som at de rent faktisk kan levere et ordentligt stykke arbejde (= et manuskript uden stave- og tastefejl).
Udover arbejdets kvalitet er der prisen at tænke på. De færreste selvudgivere har 100.000 kr i banken, som de kan trække på, når de udgiver en bog (den typiske pris det koster et forlag at udgive en roman).
Et stort forlag har flere bestsellere, der giver store overskud, som de kan investere i nyudgivelser. Derfor var det også chokerende for mig at erfare, at der er forskel på prisen, om du er et anerkendt forlag eller selvudgiver.
Hvis vi holder os til korrekturlæsning har jeg fået tilbud på korrekturlæsning af en bog helt op til 30.000 kr (bog ca. 300 sider) og ingen under 10.000 kr. Men da jeg så i stedet henvendte mig som et forlag (faktisk en upser), så ændrede prisen sig drastisk. Nu skulle jeg pludselig kun betale omkring 3.000 kr for samme ydelse. Jeg tænkte først at det måtte være en fejl, men prøvede en til korrekturlæser og fik en pris i samme kategori.
Hvem er det der har bestemt, at selvstændige forfattere skal plukkes? Med dét in mente er det måske ikke så underligt, at der kommer nogle fejlbehæftede udgivelser på gaden fra indies.