En begivenheds rig uge
Jeg er ved at lande igen efter en begivenhedsrig uge!
Interviews, fotograferinger, lancering, signering og meget andet. Men hvor har det været sjovt og skønt at møde en masse begejstrede læsere. Tak til alle der, der tog jer tid til at komme og hilse på. Det betyder meget for mig at møde mine læsere. Og jeres forslag til locations har allerede givet mig flere idéer til nye bøger!
Torsdag var jeg i radioen i programmet ‘Den Pantsatte Kat’ på Radio Sydhavsøerne. Sanne var vært og sammen med fotografen til forsidebilledet, fik vi os en god snak om krimi og uhyggelige skove.
Om fredagen lancerede jeg bogen hos Bog & idé i Nykøbing F. Der var lyserød champagne og små chokolader til alle fremmødte. Boghandleren havde givet min bog en hel reol og den var næsten tom, da jeg vinkede farvel og bar de tomme flasker ud. Rig efter mødet med en masse læsere, venner, kollegaer og nogle der bare var nysgerrige.
Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med min nyeste krimi, kan du møde den her. Den har nemlig fået sin egen side, hvor du kan se trailer og hente en gratis læseprøve, så du kan se om mit krimiunivers er noget for dig, før du investerer i bogen.