Besøg på Politigården
Krimiforfatteren lytter interesseret, når den pensionerede politimand fortæller.
Jeg har været så heldig at få lov at kigge inden for murene på Politigården i København. Det var spændende at se den ikoniske bygning og høre fortællinger om bygningen og de mennesker, der har haft deres gang der.
Det er en nyklassisitisk bygning med enkelte renæssance elementer og lidt jugendstil.
Facaden har en afvisende gråpudset overflade, fordi det var meningen at befolkningen skulle føle sig afvist. I gamle dage var her boder, liv og lebend og det ville man gerne ville være fri for. Alt det pæne på politigården vender derfor indad.
Man kommer ind ude i hjørnet og skal op ad en mørk trappe. Man skal først føle sig velkommen når man er helt inde.
Der er intet udfarende politi på Politigården længere. Det er vagtcentral og administration. Kriminalpolitiet er kommet ud i et nybygget domicil på Teglholmen.
Halvdelen af Politigården var afspærret, da jeg var på besøg, pga ombygning. Alle dem der sad i den afspærrede del af bygningen sidder nu i nogle pavillioner oven på garagen ved siden af. Blandt andet hele ledelsen.
Politigården set fra Polititorvet
Gangen foran politidirektørens kontor
Gangen foran politidirektørens kontor er efter idé fra et spansk kloster. På gulvet er swastika ikke hagekors, selv om de ligner og sikkert har fået nazisterne til at føle sig godt tilpas under 2. verdenskrig. ‘Hullerne’ der ligner slidmærker er fingeraftryk fra den unge arkitekt, der ville sætte sit fingeraftryk på stedet.
Indvendigt er Politigården fuld af smukke detaljer, som her en trappe, der er designet, så personalet ikke bliver træt i benene af at løbe op og ned.
Der har været varulve på Politigården. Det var en undergravende virksomhed, der skulle sikre nazisterne indflydelse, hvis de tabte krigen. I krigens sidste år oprettede de derfor et korps af varulve, der skulle aktiveres, hvis det så ud som om de tabte krigen. Lederen blev dog heldigvis likvideret ganske få dage før krigens afslutning – uden den danske modstandsbevægelse på daværende tidspunkt var klar over, hvor vigtig en person de havde skaffet af vejen – og derfor fik han ikke sendt signal om aktivering af varulvene. Der var gravet sprængstof ned under Politigården, som de blandt andet skulle have sprunget i luften.
Parolesalen
Politidirektørens kontor og forkontoret er indrettet i en moderne 80’er stil. Alt det moderne møblement skyldes Hanne Bech Hansen. Samtlige politidirektører siden 1682, hvor politikorpset blev oprettet, er blevet malet og hænger på politidirektørens kontor og holder øje med den siddende direktør.
Bagindgangen
Tronsalen er af indfarvet marmorpuds. Her er renæssanceloft med swastika. Der har aldrig været en skorsten på politigården alligevel er der masser af pejse. Den store sal hedder parolesalen, fordi man skulle holde dagens parole her. Den har dog aldrig været brugt til andet end repræsentation, møder og bibliotek.
Biblioteket indeholder en del meget gamle og sjældne bøger, blandt andet en lovsamling fra Christian den 5.
Under 2. verdenskrig blev politiet fjernet fra Politigården og de tyske spidser rykkede ind. De planlagde i parolesalen, men fik dog intet af det til at lykkes. Der er nemlig luftgange inde bag væggene, så det hele gik direkte ud til frihedsbevægelsen. Tyskerne murede indgangspartiet til for kun at have en indgang at bevogte. I stedet blev bagindgangen brugt.
Porten glider ned gennem gulvet, når den åbnes
På 3. Sal kunne nyansatte enlige betjente få en seng, et skab og en stol i en 8 mandsstue i gamle dage. Der var også en lejlighed til direktøren. Der har været legeplads på taget og været løbet på rulleskøjter på gangene. Der var også en kantine, hvor man kunne købe mad til særdeles fornuftig pris.
Den anden indgang er til Otto Mønstedsgade og blev brugt under 2. verdenskrig.
Det var her blev danske frihedskæmpere, politifolk og andre, der kom på tværs af nazisterne, ført ind og ud når de skulle afhøres eller skydes. Her er også indgangen til dommervagten. Bagindgangen er en jernport, der glider ned i jorden, når den åbnes.
Slangedræberen i Mindegården
I Mindegården står slangedræberen. Den symboliserer det godes kamp mod det onde og er 4 meter høj. Nazisterne har ridset et hagekors på hans ædlere dele. Søjlerne i Mindegården er 13 meter høje.
Hvert eneste navn i Mindegården er et navn for meget. Politifolk faldet i tjeneste.
I søjlegården er fliserne fra Faxe kalkbrud. Her har været afholdt sommerballet. Lederen kan stå midt i gården og tale med almindelig toneleje og alligevel kan alle høre det på grund af gårdens særlige konstruktion.
Søjlegården kender du sikkert. Det er ofte her politiets presseansvarlige udtaler sig til journalister