Julemordet

Det var lillejuleaften, og sneen dalede som et tæppe af hvidt ned over det lille hus, der lå i skyggen af den venerable, gamle kongsgård, Corselitze. Louise stod i køkkenet og sukkede over, at der aldrig skete noget spændende i hendes liv. Hun rørte i gryden med risengrød og sendte længselsfulde tanker mod de kærlighedsfyldte julehits, der strømmede ud af DAB-radioen, da det bankede på døren. Hun tog gryden af gasblusset og tørrede hænderne af i forklædet på vej ud til døren.
Udenfor stod en ældre mand og lænede sig op ad dørkarmen. Han så bleg ud og tog sig til brystet. Louise genkendte ham, som den gamle kaptajn, der boede i en lejlighed på Corselitze.
„Kaptajn Ross, det var en overraskelse.“
„Den obsternasige…“ han hostede, og før hun nåede at byde ham indenfor på en kop kaffe, faldt han forover og landede med et bump på entrégulvet.
„Gud…!“ Udbrød hun og kastede sig på knæ ved siden af ham. Det lykkedes at få ham vendt rundt på siden, men hun kunne ikke fange hans blik, der stirrede fjernt ud i luften, mens han stønnede:
„Svumpukkel, den svumpukkel,“ og så blev han slap.
Hun ruskede i ham og lagde øret mod hans mund, men der kom ikke flere ord. Hun ruskede ham igen og råbte hans navn:
„Kaptajn Ross, kaptajn Ross. Du gør mig bange. Vågn op! “ Hendes rusken fik ham til at vælte om på ryggen og åbenbare en blodig brystkasse.

Denne julekriminovelle blev til efter et juleåbent hus på Gribshave. Alle gæster kunne skrive et ord på en flipover, som de tilstedeværende forfattere så skulle gøre brug af i en fortælling. Dette blev Gittemies bidrag.