Det stjålne maleri
Svævende mellem søvn og vågen rev lyden af knirkende gulvbrædder hende igen ud af sin hvile. Denne gang sprang hun straks ud af sengen, greb efter kniven på natbordet, turde ikke tænde lys. Vinden tudede gennem huset, så hun var ikke i tvivl om, at en dør eller et vindue stod åbent. Hvordan kunne der det, når hun netop havde tjekket alle vinduer og døre? Med en hånd knugende om kniven og den anden om gelænderet listede hun sig ned ad den mørke trappe. Hun stivnede på
trappen, da hun så en skygge i stuen, men trak vejret igen, da hun så, at det var gardinet, der blafrede. Terrassedøren stod åben. Det kunne ikke være hende, der drømte, hun mærkede tydeligt vinden om anklerne. Hun løb tilbage op ad trappen, famlede efter sin mobiltelefon på natbordet og kunne mærke, at der kom blod på alt, hvad hun rørte ved. Hun turde ikke slippe kniven, og det var svært at betjene mobilen med kun en hånd, så hun satte sig på sengen med mobilen i skødet og ringede 1-1-4.
