Jeg har udstået min værnepligt
Ringsted Rådhus var det seneste jeg havde min gang på
Jeg har arbejdet næsten 10 år i det offentlige. Dengang jeg studerede, havde jeg aldrig troet, jeg skulle blive offentlig lønslave. Dengang ville jeg have min egen virksomhed. Planen var, at jeg skulle arbejde omkring 5 år, for at opbygge et netværk, og så starte min egen virksomhed. Men skæbnen ville det anderledes. Min yngste søn blev født med en misdannelse, der gjorde, at han ikke kunne komme i dagpleje eller vuggestue, så jeg måtte finde på noget, jeg kunne lave, samtidig med at jeg passede ham. Derfor startede jeg konsulentvirksomhed op efter endt barsel. Uden det store netværk tog det godt et år at få virksomheden op at køre, så jeg begyndte at tjene penge.
Farvel og tak, Socialcenter
Jeg underviste på kurser, skrev artikler, besvarede min egen brevkasse og holdt foredrag. Det gik rigtig godt, lige indtil mine to største kunder gik i betalingsstandsning samme dag. Jeg mistede 200.000. Det var mange penge for en en-mands-virksomhed, der blot var 1 1/2 år gammel. Jeg drejede derfor nøglen om og fik en afdragsordning med banken.
Dagen efter skulle jeg til et netværksmøde. Jeg overvejede at blive hjemme og have ondt af mig selv, men overvandt alligevel min selvmedlidenhed og tog afsted. Og heldigvis for det. For her mødte jeg en headhunter, der lige netop var på udkig efter en profil som mig. To dage senere startede jeg i en projekt- og konsulentvirksomhed. Et år senere var jeg med til at skaffe midler til projekter på et nyt sundhedscenter. Her blev jeg tilbudt en stilling og sådan havnede jeg i det offentlige.
Ikke flere byrådssale til mig
Efter knapt 10 år er min værnepligt nu over. Andre må tage over, for efter at have optimeret, effektiviseret, lagt strategier, udviklet og kommunikeret for 3 kommuner og en region har jeg besluttet at det er slut. Jeg har taget springet til et liv som fuldtidsforfatter.
Siden 2012 har jeg skrevet og udgivet ved siden af skiftende jobs, der aldrig var på under 37 timer, men i perioder op til 80. Jeg har klemt forfatteriet ind alle de steder, jeg kunne komme til. Skrevet i bilen, mens jeg ventede på børnene. Skrevet på hotelværelser sene aftener til konferencer og kurser. Skrevet i weekender og ferier. I køen i Netto. Når familien så fjernsyn. Og alle andre steder, hvor jeg kunne klemme et par minutter ind. De fleste uger er det blevet til mindst 30 timer om ugen. Men nu gider jeg ikke arbejde dobbelt længere. Nu skal forfatteriet have den plads det fortjener.