Hvem har magten?

Hvem_har_magten?Jeg har netop læst en fantastisk, lille bog. Hvem har magten? af Ana Telling. En historie om pigen Margrethe, der vokser op med en dominerende far, der har sine egne dæmoner at kæmpe med i form af alkohol og sin kones familie. Han trækker familien med ind i Jehovas vidner, hvor datteren tvinges til at stemme dørklokker, tage i kirke og på sommerlejr med sin underkuede mor og lillesøsteren, der bliver forskånet for alt det værste. Bogen er en modig fortælling, der går lige i hjertet. Sætter sig dybt inde og bliver siddende.

Bogens titel har fået mig til at fundere over, hvem der egentlig har magten. Ikke i Margrethes liv. Det skal jeg nok få svar på, når serien fortsætter. Margrethe er en stærk pige med et veludviklet overlevergen. Men i mit eget, som forfatter.

Grunden til at jeg har spekuleret over det er, at jeg igen har modtaget nogle meget ubehagelige mails. De gjorde mig rigtig ked af det, indtil jeg fik øje på den bog, jeg lige havde læst. For hvem havde egentlig magten?
Ville jeg lade et par ondskabsfulde bemærkninger tage magten over mit forfatterskab eller fortrænge dem til fordel for de mange positive tilkendegivelser, jeg har fået gennem de sidste seksten måneder?
Er det fair at lægge magten hos en sentationslysten journalist eller mennesker, der har så kedeligt et liv, at de lader sig opildne til hadefuld adfærd af usande artikler?
En del af mig vil naturligvis svare et stort og rungende NEJ. Samtidig er der også en del af mig, der får lyst til at flygte langt væk fra alle disse ubehageligheder og som bliver ved med at hviske: Er det virkelig det værd? Kunne jeg ikke bare trække stikket til Saxo, Gopubli.sh og BoD og skrive til min egen skuffe igen? Ingen behøver jo at læse det jeg skriver. Så længe det ikke er det job, der forsørger mig og min familie, kan det så ikke være ligegyldigt?
Jeg har ikke selv svaret endnu.

SaveSave

SaveSave